Hvad TræningsVen gemmer, hvad der forlader din iPhone, og hvordan du sletter det. Opdateret 7. november 2026. English below.
Profil, pas, mad, søvn og sundhedsdata. Ingen sky, ingen kopi hos os.
Et madbillede læses og smides væk. Det bruges ikke til at træne AI.
Ingen sporing, ingen cookies på siden og intet salg af data.
TræningsVen er lavet af David Pal, som er dataansvarlig for de oplysninger, der beskrives her. Skriv til pal.david.hu@gmail.com, hvis du har spørgsmål, vil se dine data eller have dem slettet.
Næsten alt i TræningsVen bliver på din telefon. Vi har ingen kopi af det, og det synkroniseres ikke til nogen sky.
Kun det her sendes ud af telefonen. Vores server kører hos Supabase i EU.
| Hvad | Hvorfor | Hvor længe |
|---|---|---|
| Madbilleder og billeder af varedeklarationer | Sendes via vores server til OpenAI, som læser maden eller næringsindholdet. Vi gemmer ikke billedet. OpenAI bruger det ikke til at træne modeller og kan gemme det i op til 30 dage for at opdage misbrug. | Ikke gemt hos os |
| Tallene fra en læst deklaration | Stregkode og næringsværdier, så du kan lægge varen i den fælles varedatabase bagefter. | 7 dage |
| Stregkoder | Nummeret sendes til vores server og til Open Food Facts for at finde varen. | Se næste linje |
| Fælles varedatabase | Varer, du scanner eller lægger ind (stregkode, navn, mærke, næringsværdier), deles, så andre kan finde dem. Ingen personoplysninger. For at stoppe snyd gemmes også en hash af appens tilfældige id og en hash af din IP-adresse. | Varer og indsendte tal: så længe databasen findes. Scanninger: 31 dage |
| Anonyme brugstal | Fx at et skridt i introduktionen blev vist, at et pas blev gemt (antal sæt og minutter) eller hvilken fane du åbnede. Knyttet til et tilfældigt id, appen laver, aldrig til navn, e-mail eller Apple-id. Aldrig øvelser, vægte, mad, sundhedsdata eller tekst, du har skrevet. | 2 år |
| Grænser mod misbrug | Antal kald pr. dag pr. tilfældigt id og pr. IP-adresse. IP-adressen gemmes kun som en hash, som ikke kan føres tilbage til adressen uden vores nøgle. App Attest fra Apple viser, at kaldet kommer fra en ægte kopi af appen. | 2 dage |
| Inviter en ven og TræningsVen+ | En envejs-hash (SHA-256) af dit Apple-id, aldrig selve id'et. Bruger du en vens kode: koden, hvor mange dage i træk du har åbnet appen, og en App Attest-nøgle fra din iPhone. | Til du sletter din konto. At en iPhone og en hash har brugt en kode huskes også derefter, så ingen kan få gratis måneder flere gange |
Du har ret til indsigt, rettelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og til at gøre indsigelse. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine data, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Appen er ikke lavet til børn under 13 år.
TræningsVen keeps your profile, workouts, meals, sleep and health data on your iPhone, with no cloud copy. Meal and label photos go through our EU server (Supabase) to OpenAI to be read and are not stored by us. Barcodes go to Open Food Facts. The app sends anonymous usage events tied to a random install id (kept 2 years), never your name, email, Apple ID or health data. Abuse limits store IP addresses only as a keyed hash (2 days). For TræningsVen+ and invite rewards we store a SHA-256 hash of your Apple ID. An email you leave on træningsven.dk is used only to send your code and news, with your consent. The website uses no cookies or trackers. No ads, no tracking, no data sales. Delete everything under Settings → Delete account, or email pal.david.hu@gmail.com.